Hvad er der galt med mig

Hej med jer Jeg er K21 som er meget forvirret. Sagen er den at jeg de sidste års tid har oplevet voldsomme humørsvingninger, vredesudbrud, og det sidste halve års tid også det jeg har fået at vide er angstanfald. Jeg begyndte til psykolog for et par måneder siden for at få noget hjælp da det er noget der påvirker mig selv og mine nærmeste.

Det skal lige siges at jeg som mindre havde voldsomme tvangstanker og rigtig mange rutiner, noget som kunne lyde som OCD. Jeg var til læge med det dengang som sagde jeg skulle til psykolog, men det ville jeg ikke på det tidspunkt, derfor stilnede det af af sig selv.

De mange rutiner er også tilbage, dog uden voldsomme tvangstanker, derfor tænkte jeg det nok bare var det igen.

Jeg har haft det rigtig skidt det sidste års tid og tabt mig næsten 8kg fordi jeg simpelthen glemmer at spise.

Psykologen har kastede nogle forskellige diagnoser efter mig som OCD, angst og depression og sagde jeg skulle få tid hos lægen til setralin medicin.

Hos lægen fik jeg at vide at de ikke må give mig medicin før jeg er 25, men de skulle alligevel have taget blodprøver og ETG (tror jeg det hedder?) på mig. Jeg har også fået spørgeskemaer hos lægen inden for angst og depression, men ligger i normal området på begge ting.

Det står uklart for mig hvad lægen skal bruge blodprøverne til. Derudover fik jeg at vide af psykologen sidste gang at hun vil tro jeg har ADHD, og skulle også lave spørgeskema der, dog har jeg først tid deroppe i midt december, så aner ikke hvad den siger før det.

Jeg har snart brug for noget klarhed så jeg ikke skal gå og stresse mig selv i hverdagen om hvad der er galt med mig og hvordan jeg får hjælp. Er der nogen der har oplevet noget lignende?🙏🏼🙏🏼

OPDATERING: Tak for jeres svar!🙏🏼 Jeg er nu blevet henvist til psykiater hvor jeg skal udredes for ocd og adhd☺️