Vi er flyttet på landet
Kære hestenettet. Vi er flyttet fra byen til landet og fundet et sødt lille bondehus, som passer perfekt til os. Lige bag os(ca 200 meter mellem vores hus og deres stald) ligger en konventionel svinefarm. Bevares, vi er flyttet på landet, så hvad havde vi regnet med? Her lugter lidt af gris, men det er kun lejlighedsvist når staldende renses mm.
MEN bonden varmer staldende med et ældre halmfyr og det STINKER! Det er selvfølgelig kun om vinteren, men når vinden er svag og i den forkerte retning, så ligger hele haven tåget hen og der stinker af afbrændte gummidæk(våd halm).
Vi har boet her i to måneder og tænker ikke det hjælper at snakke med landmanden, da han jo hverken kan gøre noget ved skorsten eller vindretning?
Burde man anmelde noget til kommunen, så der i det mindste ligger et notat et sted? Vi ønsker ikke dårligt naboskab - han kom først og han har en forretning som skal løbe rundt, men samtidigt har vi heller ikke interesse i at hans forretning skal blive større end højest nødvendigt.
Update: landbruget er nævnt i lokalplanen og hvis der bliver solgt flere grunde i området, så skal han omlægge selve ventilationsanlægget, da landbruget så er for tæt på bolig-bebyggelse.
Vi er i landzone, men er ca 50 husstande indenfor en radius af 500 meter og i dag, fredag, er vi ca 8 husstande som ligger i røg.