Høj feber 5 dage i streg
Hej, håber der er nogen med lægefaglig baggrund, der vil svare på det her, da jeg selv har prøvet at Google en masse, har jeg brug for nogen der ved noget om det her.
Min kæreste er udstationeret i Afrika. I fredags fik han 39,5 i feber og feberen er stadig ikke forsvundet- dog har han kunne dæmpe den lidt med paracetamol. Her til aften er den 38,7. Han har voldsom hovedpine og ondt iled og muskler. Han er helt tappet for energi efter flere dage med feber.
Han er blevet testet for corona, gul feber, malaria og Dengue feber - det blev han i fredags, alle test var negative.
Han har fået antibiotika siden lørdag.
I søndags blev han så oveni også forkølet og havde voldsomt ondt i halsen. Han har haft besøg af lægen dernede hver dag, lægen mener at det er influenza.
Jeg har dog lige afsluttet et FaceTime opkald med ham og han ser virkelig skidt ud. Jeg spurgte om han ikke nok ville tage på sygehuset, men det kunne han slet ikke overskue. Jeg er virkelig bekymret for ham.
Kan man godt være syg med høj feber i så mange dage af influenza alene?