Søger råd til at finde job i udlandet

Jeg har et stort ønske om at flytte til udlandet og finde arbejde dér.

Jeg har en samfundsvidenskabelig baggrund med fokus på bæredygtighed og bred erfaring inden for forskellige roller, herunder administration, kommunikation, D&I samt eventkoordinering.

Jeg blev færdiguddannet tilbage i 2019, men har endnu ikke formået at lande drømmejobbet eller en fast ansættelse herhjemme. Gennem de sidste par er jeg hoppet fra den ene ansættelse til den anden. Intet der har varet længere end 1 år desværre.

Jeg taler flydende dansk, engelsk, fransk og har gode spanske sprogkundskaber. Men trives helt klart bedst på engelsk og i internationale miljøer. Selvom jeg er født og opvokset her, har jeg aldrig helt følt mig hjemme i Danmark. . Jeg søger derfor råd, tips og erfaringer fra andre danskere (især dem med en samfundsvidenskabelig baggrund eller ligende), som har haft succes med at finde arbejde i udlandet.

Hvilke strategier og ressourcer har været mest effektive for jer i jobsøgningen? Jeg er meget interesseret i at høre om, hvilke typer af jobs I har fundet, og hvor I befinder jer.

Enhver form for input, råd eller personlige historier vil være yderst værdsat!

På forhånd tak.