RANT om LinkedIn.

Jeg er jobsøgende. Det er første gang jeg sådan “rigtigt” er det, med dagpenge og sparring hos a-kassen (som jeg ellers er glad for) og sådan.

Det har medført at jeg nu er tvunget på LinkedIn, selvom jeg har prøvet at undgå det - og jeg brækker mig altså i lårtykke stråler.

Jeg krummer tæer når jeg læser hvordan alt i nogens job bare var mega perfekt og spændende og lærerigt - selv den lange transport bliver inddraget og gjort til noget positivt. Endnu værre er det når mor eller far deler en anekdote og med et langt opslag plus tilhørende opstillede billede, fortæller om hvor gode rollemodeller de lige var for deres børn.

Det er simpelthen ikke andet end folk der klapper sig selv på ryggen, og skriver “ej hvor spændende” til hinanden. Yuck.

Det er som at se et dårligt teaterstykke, hvor skuespillerne er de venner du kender godt nok til at vide at det er løgn og latin når de deler hvor taknemmelige de er for en times togtur til arbejde og hjem. Hvorfor har corporate sprog indtaget så meget??

Hvordan finder man et job, uden at foreslå tilfældige mennesker på LinkedIn om ikke man lige skulle “mødes til en kop kaffe”?